Paulo Coelho: Alkymisten

Sødt nok eventyr, men lidt vel lommefilosofisk. Måske væmmedes jeg også lidt ved de mange anprisninger på coveret, i stil med "millioner af mennesker er blevet hjulpet til lykke af denne bog!" - sig mig, er det her en selvhjælpsbog eller en roman?

Douglas Coupland: JPod

I like. Klassisk Coupland med selvreferencer og forfatteren selv som deltager i romanens handling.

Jeg er vild med alle jPodsternes nørdløjer, og selvom der ikke var ret mange af dem som jeg kunne være med på (Eks.: "Her er de første 10K decimaler til pi - der er indsat et forkert tal. Find det"). Mini-autisttrækkene kunne jeg godt genkende - jeg er f.eks. overbevist om at jeg kan høre de forskellige hyletoner som alle omformere og opladere har. Min Nokia-oplader kan ikke være sat til i et rum hvor jeg opholder mig, og opladeren til min computer kan jeg kun lige acceptere, selvom dens highpitch summen går mig på nerverne når jeg stresser. Jeg har en lampe med en omformer, men jeg bruger den aldrig, fordi jeg heller vil sidde i mørke end at høre på dens skrigen.

I JPod er der også brugt en del semi-grafiske virkemidler, som er så moderne for tiden. Jeg ved ikke rigtig om det ikke er lidt poppet, men indtil videre er det underholdende læsning - det skal sikkert illustrere vores fragmenterede verden (indsæt selv ironisk stemmeføring), men det synes jeg sådan set at teksten i sig selv klarer fint. Men fred med det, det er bestemt en af de bedre læseoplevelser i et par måneder.

Melissa Banks: The Wonder Spot

Jeg troede det var klassisk chicklit, men der var lidt mere i det og ingen særlig happy endning. Jeg mangler en kategori til semi-chicklit. Bøger til kvinder - naaarj, det lyder lummert! Damebøger? Urgh! Pigebøger? Kan du stave til Britta og Silver på nye eventyr!

Nevermind. Nu er jeg i gang med Couplands JPod - det ved man da hvad er.

Lindegaard & Olsson: Power i projekter og porteføljer

Well, jeg skulle jo læse den hvis jeg ville igennem min efteruddannelse i projektledelse. Og det er såmænd også en rigtig glimrende bog, praktisk og pædagogisk.

Jeg tror jeg regnede med at når jeg kom tilbage til skolebænken efter nogle år ude fra universitetet, så ville jeg ryge lige tilbage til det højpandede, hardcore nørdlitteratur. Men nej - jeg går efter anvendelighed, praksis og fyndighed. Den sidste (semi)faglige bog jeg læste var Gladwell: The Tipping Point - så jeg må konstatere at jeg fagligt er endt i det halvpopulistiske. Men det er da heller ikke nogen skam, vel?

Marian Keyes: Anybody Out There?

Det var altså kun fordi den lå så lokkende der på min søsters værelse, hvor jeg skulle overnatte, og jeg havde ikke lige fået min egen bog med og jeg kunne ikke sove og der var ikke noget godt i tv og... min bærbare kunne ikke komme på nettet.. og jeg havde læst alle aviserne.

Nå, først troede jeg at jeg havde læst den før, men det viste sig bare at være et genbrugsunivers, så det var okay. Hendes store trang til at opbygge suspense er meget naturlig - vi er jo en del, der nok mener vi har grejet where she's coming from. Mange sider, stor type, masser af soap - det var lige så godt som et afsnit af Friends. Som desværre er lidt sidste forrige år. Men jeg tilgiver hende - for som sådan har hun ikke skuffet mine forventninger.

Nu tror jeg også endelig jeg er igennem alle hendes publikationer, så jeg kan med sikkerhed i stemmem udtale min dom - jeg ved nemlig hvad jeg taler om. Modsat The Davinci Code, som jeg kun læste 100 sider af og derfor ikke har ret til at trashe.