lørdag, juni 24, 2006

Paulo Coelho: Alkymisten

Sødt nok eventyr, men lidt vel lommefilosofisk. Måske væmmedes jeg også lidt ved de mange anprisninger på coveret, i stil med "millioner af mennesker er blevet hjulpet til lykke af denne bog!" - sig mig, er det her en selvhjælpsbog eller en roman?

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Helt enig. Adskillige havde anbefalet mig bogen som det helt store, og så var det blot lidt fairy-tale feel-good lommefilosofi. Heldigvis hurtigt læst så ikke meget tid spildt der.

Emme sagde ...

Nemlig - 2½ time i toget. Det svarer til en solid morfar.

Anonym sagde ...

HELT uenig, jeg syntes det er en af de bedste bøger jeg længe har læst. Den en måske hurtig læst, men der er til gengæld en masse stof til eftertanke.

Aisha sagde ...

Man skal lede længe efter et så lavt abstraktionsniveau og så mange kvalmende common sense refleksioner over meningen med livet, som man finder i "Alkymisten" af Paulo Coelho. Bogen er spækket med letkøbte metaforer og barnlige forestillinger om, hvad der er muligt for det enkelte menneske. Jeg blev i dårligt humør af at læse den, og endnu dårligere fik jeg det, da det gik op for mig, hvor mange mennesker, der har betalt penge for det makværk. Bogen er nogenlunde lige så let at læse som et Anders And blad - men et Anders And blad ville dog have mere at sige til menneskeheden end "Alkymisten".

Lasse sagde ...

Det sværeste sprog er barnets, om man vil, kan man få utrolig meget ud af denne bog, men hvis den læses i et tog på 2 1/2 time kan jeg godt forstå i kalder det overfladisk.. Jeg tror de mange små kapitler menes som at man skal holde en lille pause og tænke efter hvad forfatteren mente med dette. Coelho er muligvis lidt for religiøs og opdragende efter min smag men hvis man som mig elsker den lille prins er Alkymisten en glimrende bog - og succesen fuldt fortjent!