Mercedes Lackey: Joust

Jeg har flere gange kigget på Mercedes Lackey henne i Fantask, men besluttet at så dybt ville jeg alligevel ikke synke i min trang til ny fantasy. Men nu er jeg i gang. Damen har jo produceret bunker af bøger - hvilket ikke er så svært, når alle ens bøger har et enkelt plot og alt, alt for mange ord. Og er hypermoralske. Suk. Men jeg har jo brug for mit matadormix, når der ikke er noget ordentligt at få.
(Forslag modtages!)
Handlingen er simpelthen for corny til at sætte i ord, men her er masser af lidelser og dragekærlighed at få, hvis man er til den slags. Og ja, det er jeg. Måske holder jeg en dag op med at skamme mig.

Trudi Canavan: Priestess of the White

Jeg havde ret meget fornøjelse af Canavans første serie, Black Magician Trilogy, så jeg blev glad da jeg så han hun var begyndt på en ny. Men da jeg første gang forsøgte at læse den, blev jeg fælt skuffet. Jeg foretrækker min fantasy som coming-of-age og som hårdt slid for hovedpersonerne inden det bliver rigtig godt. Men her går der ikke mange sider før hovedpersonen er nr. 3 af gudernes 5 udvalgte og hun skal bare valse rundt og løse problemer med hendes kæmpekræfter. Ved andet forsøg fandt jeg dog at der var suspense nok til at komme igennem hele romanen (eller også var jeg bare et tørt sted bogmæssigt), men det er stadig ikke lige så godt som den første trilogi.

Kathleen Tessaro: The Flirt

Ja, det er ligeså corny som du tror det er.

Anne McCaffrey & Todd McCaffrey: Dragon's fire

Bog nummer 3 milliarder millioner i den endeløse serie om Pern, deres drager og deres Storm P-agtige indbyggere. Nu kan den her fantasy-serie snart ikke trække mere, selvom det er blevt lidt bedre igen efter at hendes søn Todd er kommet til i skriveprocessen. De skriver bøgerne sammen nu og hans interesse for det ingeniørmæssige spiffer faktisk bøgerne lidt op.