Fantastisk højspændt lille bog! Jeg har ikke truffet Goethe siden gymnasiet og dette var et glædeligt gensyn.
Bogen er superromantisk og sørgelig - men ind i mellem synes jeg at der var tegn på, at Lotte ikke var helt uskyldig og at Werthers himself måske mere var forelsket i det at være forelsket og at historien derfor ikke er så ligetil. Det ville jo nok degradere den kærlighed, som bogen skal beskrive, så jeg er splittet imellem at læse tegnene eller lade være.
Jeg er fristet til at finde Faust frem igen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
er det Faust der trækker tænderne ud nu, Emme?
Nope, jeg turde ikke give mig i kast med den :)
Ak ja, den kære Goethe. Som gymnasieelev enten hader eller elsker man ham. Jeg tror, han har fået grebet om mig ;) Sturm&Drang-romantikken er jo hed, og den voldsomme følsomhed går på liv&død, Geist und Gefühle i så store svingninger, at man enten bliver fanget af det eller rundtosset af den emotionelle rutsjetur. Sand Weltliteratur!
Werther udgør desuden halvdelen af mit tyskpensum i år ;)
Send en kommentar