Mange millioner læsere kan ikke taget fejl? Jo, beklager. Og undskyld til jer, som jeg ved en fejl har givet denne bog i gave.
The Kite Runner er en bog om skyld og om at gøre det godt igen. Og så får den ellers på alle patos-tangenter. Symbolikken er tyk, slutningen gætbar fra halvejs gennem bogen, og det eneste højdepunkt er, da den gennembankede hovedperson af en læge får at vide: 'no fart, no food'. Altså, detaljer som at hovedpersonen flækker læben NØJAGTIG samme sted, som hans afdøde barndomsven havde hareskår, er den slags ting, der sikkert er så meget stranger than fiction at det sker i den virkelige verden, men i den her bog er det bare for tykt.
Heldigvis er den sprogligt nogenlunde hæderlig, og den afghanske setting interessant, så man kan sagtens læse den som en matadormixbog, man skal bare vide at den er kønsneutral chiklit.
7 kommentarer:
Hej Emme.
Nu har jeg sovet på din kommentar, og jeg er nødt til at spørge dig: havde du en dårlig dag da du skrev anmeldelsen? Jeg kan slet ikke forstå din kritik af den - for mig - allerbedste bog. Jeg anede absolut intet om Afghanistan før jeg læste bogen - og den så at sige "tog mig med storm". Jeg var i en helt lukket tidslomme - indtil bogen var læst.
Ja.. det var såmænd bare det. Jeg forstår det blot ikke. God weekend til dig - med en god bog måske..? :-)
Hej Jeanette - nej, jeg havde skam en glimrende dag :) Jeg mener hvert et ord, jeg var irriteret adskillige gange undervejs, men besluttede at give den en chance og læse den færdig. Jeg ved godt at der er mange der synes det er en genial bog - og der er også dem der er enige med mig. Det gør vel ingenting? En bog der slet ingen reaktioner giver, er vel den dårligste af alle?
Jeg har gang i flere gode bøger - også en enkelt i den genre som jeg kalder kønsneutral chicklit, nemlig Ken Follets nye moppedreng World Without End. Jeg kan nemlig godt lide matadormixbøger - sålænge de ikke giver sig ud for andet! Og det synes jeg er problemet med The Kite Runner - det er en ok historie, men så heller ikke mere. Han læsser for meget patos på, en god historie kan sagtens bære sig selv uden en masse pynt og markeringer til læseren af, hvor man skal FØLE en masse.
Anyways, du skal ikke tage min beskrivelse af bogen til dig, når du ikke er enig. Det er jo bare min mening.
Måske kan du fortælle mig hvorfor du synes den var god?
Hej Emme (og Jeanette)
Når jeg læser det første du skriver, tænker jeg automatisk på Harry Potter. Tale om massefejltagelse af de helt klokkeklare:)
Byatt skrev engang et længere indlæg om voksne læsere af Harry Potter - hun mente bl.a., at de voksne der kaster sig over denne serie har tomme liv og kun ernærer sig åndeligt gennem chicklitt og sæbeoperaer. Jeg er helt enig. Nærmest frydefuldt enig. For jeg synes jo at det er noget skrammel og er home free hvad angår Byatts nedladende kommentarer :)
Men helt ærligt, hvad ved jeg i virkeligheden om folks motiver eller deres "læserbevidsthed".
Jeg lærte pænt meget om Afghanistan ved at læse Drageløberen. Jeg blev rørt og ramt af historien. Jeg hader chicklitt. Jeg hader Harry Potter. Men jeg synes at Drageløberen havde sjæl. Det husker jeg den for nu. Detaljerne er væk da det er flere år siden jeg læste den (uden matadormix, det kan jeg forresten heller ikke lide :)
Og iøvrigt - man skal ALDRIG forære/anbefale bøger andre man ikke selv har læst. Synes jeg så bare... :)
God weekend
Hej Zenia - jeg kan godt huske Byatts skønne artikel, som også fik mig til at fryde mig, selvom jeg elsker HP. Jeg tror hun pegede meget skarpt på det sexløse og ufarlige i universet, som gjorde, at man kunne tåle at læse det uanset sindstilstand eller fysisk tilstand.
Og jeg er enig - hvis man kun læser den slags, er man fattig. På den anden side, hvis man kun læser det højpandede (eller det man selv synes er højpandet), så er man lige så fattig. Jeg mener, at der også skal underholdning til, forstået som enkle historier og forløb, som ikke river ens hjerte ud med rødder. Når jeg er syg eller har tømmermænd, så vil jeg hellere have en matadormixroman (det er en genrebetegnelse og handler ikke om slik :) ) end en avis, som risikerer at give mig seriøs kvalme med formidling af verdens ondskab.
Så ja - chicklit og lignende er eskapisme. Men hvis man føler verden og dens ondskab (og hvad der ellers hører til), så kan man godt have brug for at komme lidt væk.
Nej, jeg er enig i, at man ikke skal forære bøger væk man ikke har læst. Nogen gange kan det dog være e nødvendighed, hvis man har prøvet at give dem bøger som man har læst og kan lide, og ser at de aldrig bliver åbnet. Dem som jeg har foræret The Kite Runner, har begge læst den og elsket den. Så det må da også tælle for noget, selvom jeg selv synes den var ringe :)
Matadormixromaner - fantastisk. Det er da en opstilling vi må prøve af på det bibliotek jeg arbejder. OG servere matadormix til - selvfølgelig.
Jeg tror bare, at du har læst Drageløberen på det forkerte tidspunkt. Jeg forstår fint din patos pointe og jeg vil heller ikke have, at du for en hver pris skal tilslutte dig horderne af ramte drageløber-læsere. Men lidt øv er det at du bare tænker "øv-roman". Det der med den flækkede læbe og hareskår husker jeg ikke. Havde det været i en Irving roman havde det været anderledes ok... :)
Jeg kunne ikke drømme om at give Harry Potter til nogen som helst (pånær på job - fordi jeg SKAL)i stedet stiger jeg kækt på Rosinante og hæver bravt lansen og siger en masse højpandet. Ja, jeg gør :) (og sig det ikke til nogen men jeg elsker at se rådne slam gyser).
Hej Emme (og Zenia). Hvorfor jeg godt kunne lide Drageløberen? Fordi den var fantastisk. En rigtig god historie om venskab og svigt og Kabul og Taleban og undertrykkelse og stening og dominans - alt sammen spundet sammen til en medrivende historie. Hvis jeg blev bedt om at sige 3 ord om Afghanistan før jeg havde læst den, havde jeg været blank som et stykke printpapir. Jeg har nu "duftet" og fornemmet lidt afghansk kultur - og det var ualmindeligt godt skrevet. Du er den første jeg har mødt - der ikke brød sig om bogen.
Jeg synes at dine blogs er rigtig gode og kigger dig med over skulderen. Jeg læser foreksempel ikke fantasy - men jeg læser glad dine anmeldelser alligevel og følger med i din reol :-)
Og skønt vi ikke er enige - så fungerer bloggen jo som den skal :-). De bedste hilsner fra Jeanette. Ps - har du læst/eller vil du læse "under en strålende sol" af forfatteren?
Helt enig - Kiterunner er virkelig overvurderet.
Send en kommentar