Det her er den første Auster bog jeg har synes om. Ret skal være ret, det er kun den anden jeg har læst. Den første var sådan en hyperkonstrueret prætentiøs prut af et litterært eksperiment (jeg tror det var City of Glass), så der er selvsagt gået nogle år før jeg igen fandt modet til at samle en Auster op. Og det var kun fordi der ikke var andet i Politikens Boghal, der tiltalte mig (jeg havde lovet mig selv at jeg ikke ville købe hverken chicklit eller fantasy den dag - ikke flere matadormixbøger i denne måned!) - jeg skimmede de første par sider og blev positivt overrasket over hvor sjove de var. Jeg grinede.
Jo, det er rigtigt! Jeg stod inde i Politikens Boghal og grinede højt for mig selv af en Auster-roman, som om jeg var en gal posedame i et københavnsk Brooklyn.
Så The Brooklyn Follies kom med mig hjem og i løbet af kort tid fik den lille paperback sine første smilerynker på ryggen, der hvor jeg knækkede den, så jeg kunne holde bogen i den ene hånd og føre kaffekoppen til munden med den anden.
Det er en god og glad historie - jeg troede Auster var sort og kynisk. Men nej, den bitre gamle mand, som historien lægger ud med, ender med at sidde ned øjnene fulde af sentimentale glædestårer, som havde Auster lånt Harlequinfilmenes fjederham.
Det eneste jeg mangler er, at jeg gerne ville læse Nathans Book of Human Folly. Den lød skæg.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Dejligt at høre! De fleste af Paul Austers bøger minder nu meget mere om Brooklyn Follies end om de lidt snørklede og fortænkte historier i trilogien.
Han er i hvert fald overhovedet ikke sort og kynisk - prøv evt. at læse Timbuktu, den er lille og sjov og lidt sentimental.
Jeg siger Leviathan - helt klart min favorit af Austers bøger og på min top 5 over første linier af nogen forfatter.
hvaaa emme... En hel maaned og ingen update vedr. Do's-and-Don'ts i det skrevne ords hellige haller. Man sidder jo her og bliver hel urolig...
Vedr. Auster er "orakel nat" nok min personlige favorit - men paa den anden side kom jeg aldrig laengere end forste trediedel af trilogien.
I know - der er lidt læselavvande i øjeblikket. Men nu er jeg på ferie, så mon ikke der begynder at ske noget snart.
Hej Emme.
Cool blog ;-)
Jeg elsker Auster og anbefaler også altid "Brooklyn Follies" som den første, da den er helt straight - en dejlig feel good historie.
Du skulle dog give dig i kast med "The Book of Illusions", som er min personlige favorit. Der venter dig en stor læseoplevelse
Hyg ;-)
Send en kommentar