Sej, sej samling essays - på den gode måde. Jeg elsker at læse om andre bogelskere, og selvom ingen endnu kan overgå Anne Fadimans Ex Libris, en blandt flere comfort reads, så er han godt med, den skarpe Franzen. Det var måske nok er par af teksterne, som primært er for amerikanere, f.eks. den om det amerikanske postsystem i forfald eller det om tobaksindustrien, men han skriver så godt, med en blanding af det personlige, det konkrete og det store penselstrøg, at jeg bliver grebet alligevel. Tilføjelsen af essayet Mr Difficult er jeg glad for, for det hjælper mig til at besvare et problem jeg selv har tumlet med længe, nemlig min paradoksale kærlighed til både det højpandede og det lavbraskede (og alt det herligt middelmådige lige der i mellem).
(PS. A Pound of Paper er også god læsning for bogelskere om andre bogelskere. Flere pointere modtages med kyshånd.)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Jep den er sej. Jeg har ikke hørt betegnelsen 'comfort reads' før - men nu du siger det, er det nok ikke helt upassende, for i hvert fald 'Why Bother', 'the Reader in Exile' (min favorit!) og 'Mr Difficult''s vedkommende! :-)
Jeg har i øvrigt også forsøgt mig med et par andre af Jonathan Franzens: The Corrections var ret god, men the 27th City var en skuffelse: om intriger og politisk spil i St. Louis i 80'erne. Gaaab! Pga sidstnævnte orker jeg ikke at gå i gang med Strong Motion. Er der nogen der har læst den? (undskyld at jeg hijacker din blog!).
Anne Fadiman? Aldrig hørt om hende. Vil jeg synes om hende(s bøger)?
Andre comfort reads: Calvino Hvis en vinternat, en rejsende? Måske Kjærstads Wergeland-trilogi (selvom det jo i sidste ende ikke bringer Margrethe noget godt). Nåja måske også Murakamis Kafka on the shore, hvor hovedpersonen lever et ret ok liv: spise, læse, træne, sove, spise læse, træne, sove... repeat...
Jeg snupper The Corrections ved lejlighed.
Jeg ved snart ikke, Ole, om du vil kunne lide Fadiman. Der er lidt klumme over nogle af hendes essays, men jeg synes de er enkle og elegante.
Jeg tror aldrig jeg vil kunne have Wergeland som comfort read - for mig er et comfort read noget man kan læse igen og igen og jeg tror ikek jeg kommer til at læse Wergeland igen de næste mange år. Jeg mener, de var gode, men ikke af den type bøger man vender tilbage til igen og igen.
Til comfort reads vil jeg have en venlig bog.
ok jeg blandede lidt begreberne sammen. Jeg synes skildringen af Margrethe Wergeland som læser er enormt god (og hun er nok en af mine favorit romanfigurer) - men det går hende jo som bekendt ikke godt, så helt venlig er trilogien ikke, må jeg give dig ret i.
Apropos Fadiman så er der en novelle af Hemmningway i augustnummeret af Ud&Se, hvor kartoffelsalat og pølser indgår. Jeg mener at hun nævner det et sted i Ekslibris.
Send en kommentar