Jonathan Safran Foer: Extremely Loud and Incredibly Close

Hm. Først var jeg meget begejstret. Så kølede jeg markant ned. Den minder meget om The Curious Incident of the Dog in the Night, og jeg ved faktisk ikke hvilken af dem der kom først. Hovedpersonen er så likable at det næsten er for meget og hvad man skal med 9/11-temaet er ikke helt klart. Men alligevel... jeg kunne alt i alt lide den. Og det til trods for at jeg har en stærk modvilje mod bøger, der syner meget konstruerede - som om at det litterære eksperiment skal trækkes ned over historien. Jeg kender en del der skriver sådan (inklusiv mig selv) - pludselig kommer formen før indholdet, og det kan godt blive rasende kedsommeligt. Særlig henover 300 sider, eller hvor lang bogen nu er.