Det er ikke den første Keyes chiklit-roman jeg har læst, men muligvis den sidste. Hun bruger den velkendte skabelon med forvirret tøs med meget lidt sund fornuft, der dater en runde tåber før hun får gjort op med sine skeletter i skabet og ender med at finde the love of her life i hendes barndomsven. Meget pseudoromantisk, forceret humoristisk og særdeles sexistisk.
Jeg har en formodning om, ar chiklitgenren faktisk skal forestille at portættere en individualistisk singlegeneration og en type frigjorte kvinder, der kan klare sig selv. Det er bare lidt uheldigt, at de hver og en falder til patten og først bliver lykkelige når de er gift eller i fast parforhold. Det er muligt, at vi i disse tider fejrer den individualistiske kultur, men chiklit-bøgerne understreger at det individualistiske primært består i at gøre en eksitentialistisk kamp ud af at vælge sin livspartner.
Men det er nu altid sjovt at læse Keyes, så måske skal jeg give mig i kast med hendes debut 'Watermelon', næste gang jeg trænger til et chiklit-fix.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
10 kommentarer:
Jeg ved godt jeg er oppe mod en sprogautoritet, men hedder det ikke "sin barndomsven"?
Jo, det har du da ret i. Men jeg er århusianer, så det er helt ok at jeg ikke kan skelne 'hans' og 'sin' og andre varianter.
Emme, Keyes er ganske rædsom og kører 100% på klicheerne. Jeg har, som du, læst et par af hendes "bøger" og må konstatere at det bestemt ikke er for den estetiske berigelse man læser hende. Nuvel, boublegum kan også have sin berettigelse!
Ja, hun er ikke noget stort talent - hendes bøger er matadormixlitteratur.
Forresten, hold dig fra Watermelon, som jeg er begyndt på - den er hendes absolut værste!
Emme, jeg ved det, har læst den og undskylder jeg glemte at sende dig denne helseadvarsel!
Det er egentlig skræmmende. Lige før jul læste jeg "Lucy Sullivan is getting married", og jeg kan - om mit liv så afhang af det - ikke huske, hvad den handler om. (Ud over, at hun jo så nok skal giftes). Måske er det i virkeligheden meget godt - Keyes kan jo ikke klandres for at være nogen stor skribent.
Og lad mig hermed skynde mig at advare på det kraftigste mod selvsamme forfatters "Rachel's Holiday". Uaaarggghhh!
Har været der med Rachels Holiday - jeg synes Keyes har en stor trang til at behandle forskellige former for afhængighed - primært alkoholisme. Mon det er et tema i hendes forfatterskab?
Ja, det er et tema, fordi hun selv har været alkoholiker. Rachel´s Holiday er delvist selvbiografisk. Hun begyndte at skrive da hun blev afvænnet. Jeg kan egentlig godt lide hende, men jeg forventer heller ikke så meget af hende, eller af hendes bøger. Jeg elsker matadormix :-)
Ja Emme, det er som Julie siger. Marian Keyes er tørlagt alkoholiker, hun levede det vilde liv i London i nogle år og er nu bosat i Irland igen. Vi ser hende altid i fjernsynet ved nye bogudgivelser, hun har virkelig et godt og velsmurt PR bag sig.
Hun er forøvrigt meget underholdende og meget meget åben omkring sin afhængighed.
Jeg tror hun er en gæv pige, men i guder hvor hun da udspyer rædsler!
Hvis du skal læse "Watermelon", så hav noget ved hånden til at bekæmpe den åndelige sukkersyge!
Send en kommentar